Plastfyldning
Plast er i dag det mest brugte fyldningsmateriale, idet den gammeldags amalgamfyldning er blevet forbudt. Kun i de tilfælde, hvor man ikke kan anvende plast, kan man stadig lave amalgamfyldninger.
Plast har den miljømæssige fordel, at det ikke indeholder kviksølv eller andre tungmetaller. Ved at benytte plast undgås udledning af kviksølv i naturen, dels fra klinikkerne og dels fra patienterne. Desuden undgås eventuelle bivirkninger af kviksølv for patienten.
Rent kosmetisk er plast naturligvis også bedre, idet man kan bygge en tand op, således den helt ligner en naturlig tand. Samtidig kan plast “bondes” eller limes på tandflader, således den holder tanden bedre sammen. Pga. den limende effekt kan den bruges på f.eks slidte tandhalse uden tandlægen behøver at bore.
Når du skal have lavet et hul i tanden eller udskiftet en gammel fyldning, så anvender man plast medmindre destruktionen i tanden er så stor, at der skal laves en krone eller et støbt indlæg. dette skyldes, at plast har en begrænset holdbarhed i disse tilfælde.
Mange patienter ønsker at få udskiftet deres gamle amalgamfyldninger med plast, dels fordi de ikke er pæne, og dels fordi de er kede af kviksølvet. Flere tandlæger taler også om, at amalgamfyldninger med tiden kan udvikle revner i tænderne, der derfor kan knække, hvilket ikke sker med plast. Man skal dog i hvert enkelt tilfælde nøje vurdere, om det er en god behandling, idet udskiftning ikke altid er en god ide, hvis amalgamfyldningerne er velfungerende.
Fremstillingen foregår ved, at tandlægen lægger små portioner plast ned i tanden, og derefter hærder med lys.Plasten findes i alle mulige farver både som tandben og emalje, hvilket sikrer, at du kan komme til at smile bredt igen.