Paradentosebehandling
Paradentose er en betændelsestilstand, der angriber den knogle, der holder tænderne fast i kæben, og det er derfor ”de løse tænders sygdom”. Knoglen, der holder tanden på plads i kæben opløses langsomt af bakterier, der trænger ned omkring tanden via tandkødsranden.
Paradentose starter derfor med tandkødsbetændelse, hvor tandkødet som oftest bløder pga. af bakterier, der sidder på tandkødsranden. En sund tandkødslomme er på 0-3 mm, og måles med en pochedybdemåler. Se foto.
Forebyggelse af paradentose starter derfor hjemme med god mund hygiejne, dvs. fornuftig brug af tandbørste, tandtråd, ”flaskerenserbørster”, tandstikkere m.v. , hvor du fjerner de skadelige bakterier.
Der kommer ikke paradentose hvis tandkødet er rent, selvom der findes arvelige faktorer, der gør at du kan være disponeret for alvorlig paradentose, men også i disse tilfælde gælder det om at holde tandkødet så rent som overhovedet muligt.
Behandlingen af paradentose foregår på klinikken efter et specielt effektivt koncept.
Man stiller først diagnosen med undersøgelse, tandkødsmåler og røntgen. Herefter taler vi om årsagen til problemet, og viser dig hvorledes du bedst tænkeligt kan holde dit tandkød fri for de skadelige bakterier hjemme.
Selve behandlingen består i en grundig dybtgående tandrensning af vores tandplejer, der ofte også bruger en speciel desinficerende tandgel i tandkødslommerne.
Du tilbydes herefter laserbehandling, der er smertefri og særdeles effektiv. Dette er en relativt ny behandling, der indebærer at vores behandler stille og roligt kører en laserstråle dybt ned i din syge tandkødslomme, hvorefter bakterier og andre skadelige mikroorganismer, der er årsag til paradentosen neutraliseres meget effektivt.
Det kan godt være du skal komme ned nogle gange til paradentosebehandling, da det ofte skal udrenses godt, men til sidst afsluttes behandlingen med antibiotikakur, der tager de sidste rester af betændelse.
Behandlingen har vist sig særdeles effektiv mod paradentose og tandkødsbetændelse, men de bedste resultater opnås naturligvis når paradentosen opdages så tidligt som muligt, da et helt destrueret tandfæste ikke kan genskabes.
