Implantatbehandling

Implantater er kunstige rødder i titanium som opereres ind i kæbeknoglen. Enten med det samme eller efter nogle få måneder kan der sættes krone eller bro på. Disse cementeres eller skrues fast i implantatet. I nogle tilfælde er det muligt at sætte en midlertidig krone, bro eller måske en hel fuldkæbebro på umiddelbart efter operationen, dette er bedst kendt som ”tænder på en time”. Implantater er gode at få, hvis du ønsker en eller flere tænder erstattet og ikke ønsker nogle af dine andre tænder beslebet, hvilket er nødvendigt, hvis du skal have en almindelig bro.

Hvis du ønsker acrylproteser på dine implantater, kan vi selvfølgelig også lave det til dig. Disse sidder fast med trykknapper og skal tages af og renses grundigt hver dag. Implantater med kroner eller broer skal børstes som almindelige tænder, dog skal den daglige børstning suppleres med en speciel tandtråd.

Vi har allieret os med 2 kæbekirurger fra Rigshospitalet, chefen og overtandlægen. De er i stand til at foretage selv de mest vanskelige operationer med knoglegenopbygninger m.m.i forbindelse med implantatbehandlinger.Vi er overbeviste om, at vores patienter ikke kan være i mere trygge hænder i forbindelse med selve operationen end hos de to, der har en enorm erfaring.

Selve krone-bro arbejdet eller protesearbejdet bliver lavet af din egen tandlæge, Anne eller Niels.